15.000 henrograhpies og øjne som rosiner

Gosh for en dag...
I mindst 10 timer har jeg siddet og gloet på de billeder, hunden Henry havde taget i påskeferien.

Vel igennem de ca. 5.000 snapshots beslutter jeg mig at samle et udvalg af særligt lækre Henrographies som Familien Regan ka muntre sig med, og ha som minde. Fordi jeg er så pisse flink.

Og nej, min hukommelse er måske ikke ulastelig, men jeg ville tro,at jeg ku huske at ha set granma Regans blodsprængte ben i ubehageligt close-up eller et afslørende portræt af hvad jeg tror er naboens hunds bagende.

Og ja, det viser sig, at Henry, the bloody canine paparazzi, har taget 15.000 (!) fotos over påsken, og at jeg har laaaangt igen med at mærke og klassificere.

Mine hornhinder føles som rosiner nu, men jeg er i mål. Tror jeg. Indtil i morgen, hvor næste firbenede deltager ankommer kl 7.00.

Var i kæledyrsmekkaet 'Petcessories' (sic!) og impulsindkøbe halsbånd og seler til div størrelser pelsdyr. Overvejede kort at købe en spand med levende fårekyllinger, bare fordi man ku. Men jeg tænkte at fire stykker seletøj til kæledyr nok er slemt nok at sætte på sin expense account, og de er alligevel for små til at man ka sætte et kamera på dem, sådan nogle kyllinger.

Godt nok er hele Socio-Digital Systems-gruppen hos de andre -og mere traditionelle- forskergrupper allerede kendt for kun at lave bizarre og ubrugelige gadgets, men efter jeg kom tilbage med hvad der ligner 4 x bondageudstyr i sort velour, og en pose med friske kødben, så tror jeg sgu, de stifter en pris i mit navn.