fredag den 29. februar 2008

Rock on, Sister!

'Velkommen hjem, Der er friskpresset appelsinjuice i køleskabet , og jeg har bagt vafler til dig.
Jeg kommer meget fuld hjem engang i nat,
K'

[note ved siden af stor buket hvide tulipaner, klokken 20:15]

En velkomstbesked, der med tusind længder overgår den, der ventede på indersiden af døren til dametoilettet i Cape Town Airport. I København reklamerer de bare for ligegyldige konsumprodukter.

Cape Town bød - udover uendeligt mange taxature fordi man ikke må gå nogen steder efter mørkets frembrud - på en behagelig overraskelse: Jeg har fundet min 'thing'.

Det er lissom ikke nok at publicere hvis ingen alligevel kan huske een. Det har andre forskere forlængst fundet ud af (og har iført sig lange dreadlocks, inliners, kæmpehatte, fjollede kælenavne osv. blot for at blive husket og genkendt).

Men nu har jeg altså funder min 'thing': Bizarre smykker.

Bare for lige at gi en følelse af hvad vi taler om, er her et Citat fra Cape Town Airport:
'Is that your wedding ring, mam? Eez cool - hee hee - looks like a cake [bladrer i pas uden rigtigt at kigge] - hee - there's one too [peger på min anden hånd] nice - hee-hee [meget store, hvide tænder]. You fine: Rock on sister!'
[og med disse ord fik jeg så det eftertragtede stempel i passet]

Aldrig har jeg fået så megen positiv opmærksomhed fra det x-kromosomede køn [det fortjener i sig selv et udråbstegn!, for det er vist ikke noget vi er særligt berømte for]. Og aldrig er jeg blevet så mistænkelig over midaldrene mænds interesse for moderne skandinavisk smykkekunst.

Men, hvis det er det der skal til for at blive beundret af kyllingesensorjakkedrengene fra MXR, så fint med mig. Jeg overvejer bare hvor mange ekstravagante smykker jeg skal iføre mig for at få dem til at give tech-backing til de kommende måneders vanvittige Human Pet Interaction project hos MS.

[hmm, kan man se at det er en kylling i rød boa-jakke der vises på powerpointen? Well, det er det!]

Jeg mener, jeg kan jo sagtens sidde og surfe underlige kæledyrsgadgets og udtænke halvuduelige ideer, men jeg kan jo ikke bygge noget. Gad vide om de ved det hos MS? Og gad vide om jeg må få en af deres minions fra cellerne under kontoret for at lappe på det faktum?


Rock on, Sister!

[men husk lige at kigge under bilen inden du rocker, man ved aldrig hvad der ligger og lurer under den]


søndag den 24. februar 2008

The caped canine crusader

'Underdog: The Caped Canine Crusader'

Hvem fanden er det, der vælger hvilke film, der skal vises på de lange strækninger?
Er det et job, der kræver NOGEN filmkundskaber what so ever?

Jeez.

Kudos til Virgin Atlantic for at ha den mest humoristiske sikkerhedsvideo ever. Den er fyldt m rocker dudes, pimps og onde mødre, der bestemt ikke monterer iltmasken på junior særligt moderligt. Første gang jeg har vist opmærksomhed til en sikkerhedsvideo. Og faktisk kan huske noget.

Ankom til Cape Town med håbet om, at jeg ville blive modtaget af en sort fyr i bananskørt m et skilt, hvor der stod 'Ms Nørgaard' på. Tanken havde faktisk hold mig oppe hele natten fordi jeg ikke ku bestemme mig til om jeg bedst ku lide scenariet, hvor modtagelseskomiteen lignede de indfødte fra 'Tintin i Congo' eller fra den Splint & Co, hvor de vasker møg af pygmæer i mønstre.

Og så ku jeg slet ikke finde min komité, men måtte få den efterlyst, hvilket jo ødelægger hele aristokratifølelsen.

Det hjalp lidt, at der er tre uniformerede mænd til at passe hotellets tre elevatorer [fordi fine damer som mig er for sarte til selv at trykke '8' for 8. sal]. Og at de på det nærmeste slås om at få lov til at bære min taske. Hver dag. Og at der bor en et-benet ara på disken i receptionen [de har sgu nok klippet det andet af, så den ikke også kaster sig ind i elevatorkampen].

'Poppedreng, the one-legged crusader'...

torsdag den 21. februar 2008

Forberedelse part 2

Okay, sådan et oplæg er ikke helt let at skrive, når man opdager, at man ikke er så pisseklog, som man gik og troede.

Jeg forbereder nu et oplæg, hvor jeg prøver
a) at forklare det, jeg påstår i min artikel og
b) på en pæn måde at sige, at det mener jeg altså ikke mere

-uden at virke som en idiot, vel at mærke.

Og nu er der sikkert nogen, der siger "jamen, det er da totalt ok at lære noget nyt, og hvor er det stort af dig at indrømme det overfor en sal af internationale topforskere".

Til jer vil jeg bare sige "disse mennesker viger ikke tilbage fra at få folk til at græde på talerstolen, jeg har SET det".

At blive overhældt med friskpresset babyblod og smidt i piranha-tønden er sandsynligvis mindre ubehageligt, end at stå foran sådan en flok selvfede han-abeforskere, der lugter angst.

Måske skulle man bare knalde en Muhammed-tegning på i starten for at aflede opmærksomheden fra de sølle forskningsfakta...

onsdag den 20. februar 2008

Forberedelse part 1

Så sad man og kiggede på en lænestol, der var overlæsset med kameraer, harddiske, mobiludstyr, webcam, tegneplade og hvad ved jeg.

Og sofaen -der er udråbt til 'måske egnet' stationen- der rummer gummistøvler, oliefarver, tegnerej, halstørklæder, stiletter og ca 0.5 m højt 'diverse'. Pis.

Det var alligevel lettere dengang man var arkæolog.

Eneste ting jeg pt ikke har overvejet at tage med er naboens skrigende urfugle der gik i råbe/skrige/brøletræning i starten af ugen.

Må hellere se at få lavet den præsentation til Sydafrika...