Hvordan personaliserer man et pulterkammer?

Så var man endelig fremme.

Efter en halv dags transport var jeg nu landet i The Cobbers. Her er vi nemlig for fine til at bruge husnumre, så alle husene her i Hellerup-kolonien har navne ala Swan House og White Manor. Stilet. Rigtig stilet.

Bare ikke så pisse brugbart i en taxa, vel? Og det var vel derfor vi andre gik over til husnumre. Undtaget i Syrien selvfølgelig, hvor jeg husker at man skulle beskrive sin adresse, fordi de heller ikke gad det med numre eller vejnavne dér.

Husker svagt taxasamtale: 'Vores hus ligger i retning af den moske, der ligner et Mickey Mouse-hoved, men så skal vi til venstre inden det store dadeltræ'. Uforståelig reply fra chauffør, der måske ikke blev lykkelig over sammenligningen mellem hans tempel og symbolet for Det Store Onde. Jeg var sgu også blevet sur.

Men tilbage til Hellerup-sceneriet: Alt synes meget velhavende og designermøbelindrettet, altså lige med undtagen af The Cobbers, der mest ligner at refugium for enlige mænd (hvilket sikkert er ubehageligt tæt på sandheden, når det kommer til stykket).

Dave, som lukkede mig ind vidste for eksempel ikke, om der var en støvsuger i residensen (jeg ved, at de edderkopper har brugt timer på at arrangere en baldakin af tråd over min seng, men det skal fandeme ned, ligesom det i skufferne og det på knagerækken).
'I've only been here for 14 days', forklarede han. Og så kan man jo godt forstå, at han ikke har haft tid til at få brug for en støvsuger.

Efter to timers jagt i nabolaget har jeg nu fyldt mit lidet sexede pulterkammer-style værelse med et hav af blomstergrene, der overdøver lugten af el-radiator. Judith har sikkert udvalgt husets fineste og mest flæsebesatte polycrome sengetøj i dagens anledning, men for at skåne mine øjne og nerver, har jeg pænt gemt det væk i bunden af skabet. Jeg tør altså ikke lukke øjnene i et rum med storblomstrede flæser i støvet lavendel og gammelrosa. Sæt det synker ind i huden? Eller i hjernen mens jeg sover?

Så nu sidder jeg så her ved computeren og indtager et aftensmåltid bestående af en rulle polo-pastiller, mens jeg nyder radiatorens tikken og vaskemaskinens buldren i mit nye hvide, spindelvævsfri og blomsterduftende hjem. Selv en storblomstret skriggul take-away i Bollywoodtema, havde alligevel vakt jubel lige nu. Bare den var lokal. Og åben.

Jeg håber satanedemig at MSR har tænkt sig at byde på morgenmad. Må hellere huske at pakke cigaretter og neglelakfjerner ned i håndtasken, så jeg har eet eller andet at støtte mig til, indtil seniorforskeren er nødt til at invitere mig på frokost.

...jeg har selvfølgelig også en halv pose Fisherman's Friend, der vel egl godt ku gøre det ud for et let morgenmåltid, hvis jeg lægger dem i blød nu...