fredag den 29. februar 2008

Rock on, Sister!

'Velkommen hjem, Der er friskpresset appelsinjuice i køleskabet , og jeg har bagt vafler til dig.
Jeg kommer meget fuld hjem engang i nat,
K'

[note ved siden af stor buket hvide tulipaner, klokken 20:15]

En velkomstbesked, der med tusind længder overgår den, der ventede på indersiden af døren til dametoilettet i Cape Town Airport. I København reklamerer de bare for ligegyldige konsumprodukter.

Cape Town bød - udover uendeligt mange taxature fordi man ikke må gå nogen steder efter mørkets frembrud - på en behagelig overraskelse: Jeg har fundet min 'thing'.

Det er lissom ikke nok at publicere hvis ingen alligevel kan huske een. Det har andre forskere forlængst fundet ud af (og har iført sig lange dreadlocks, inliners, kæmpehatte, fjollede kælenavne osv. blot for at blive husket og genkendt).

Men nu har jeg altså funder min 'thing': Bizarre smykker.

Bare for lige at gi en følelse af hvad vi taler om, er her et Citat fra Cape Town Airport:
'Is that your wedding ring, mam? Eez cool - hee hee - looks like a cake [bladrer i pas uden rigtigt at kigge] - hee - there's one too [peger på min anden hånd] nice - hee-hee [meget store, hvide tænder]. You fine: Rock on sister!'
[og med disse ord fik jeg så det eftertragtede stempel i passet]

Aldrig har jeg fået så megen positiv opmærksomhed fra det x-kromosomede køn [det fortjener i sig selv et udråbstegn!, for det er vist ikke noget vi er særligt berømte for]. Og aldrig er jeg blevet så mistænkelig over midaldrene mænds interesse for moderne skandinavisk smykkekunst.

Men, hvis det er det der skal til for at blive beundret af kyllingesensorjakkedrengene fra MXR, så fint med mig. Jeg overvejer bare hvor mange ekstravagante smykker jeg skal iføre mig for at få dem til at give tech-backing til de kommende måneders vanvittige Human Pet Interaction project hos MS.

[hmm, kan man se at det er en kylling i rød boa-jakke der vises på powerpointen? Well, det er det!]

Jeg mener, jeg kan jo sagtens sidde og surfe underlige kæledyrsgadgets og udtænke halvuduelige ideer, men jeg kan jo ikke bygge noget. Gad vide om de ved det hos MS? Og gad vide om jeg må få en af deres minions fra cellerne under kontoret for at lappe på det faktum?


Rock on, Sister!

[men husk lige at kigge under bilen inden du rocker, man ved aldrig hvad der ligger og lurer under den]


Ingen kommentarer: